Sådan Tester Du Hastigheden På Din Hjemmeside
Det er meget vigtigt, at din hjemmeside loader hurtigt. Internetbrugere er nemlig utålmodige, og hvis din side er langsommere end dine konkurrenters, taber du stensikkert på den lange bane. I denne artikel får du indsigt i, hvordan du kan måle din hjemmesides loadhastighed samt tips til at forbedre denne.
Hvis din hjemmeside er langsom, skader det din konverteringsrate, og du vil sandsynligvis også have svært ved at rangere på søgemaskinerne. Den moderne forbruger gider nemlig ikke vente på langsomme hjemmesider bliver færdige med at loade.
Hvis din side loader langsomt, kan du være helt sikker på, at en stor del af de brugere, som lander på din hjemmeside via en af søgemaskinerne, hurtigt forlader denne igen.
Hurtigt ind, hurtigt ud. En sådan manøvre kaldes et bounce, og en høj bouncerate er, hvad enhver SEO-ekspert frygter. En høj bouncerate belønnes nemlig ikke af Google. Tværtimod. Sider med høje bouncerates har nærmest umuligt ved at opnå gode placeringer på søgemaskinerne.
Du kan teste din sides loadhastighed med disse værktøjer
Der findes flere forskellige værktøjer til at teste loadhastigheden for ens hjemmeside. Google har udviklet et par stykker blandt andet Pagespeed Insights samt Test My Site.
Disse værktøjer vurderer din hjemmesides tekniske setup og fortæller dig, hvor hurtigt din hjemmeside loader. Begge værktøjer fortæller dig ligeledes, hvorvidt din side er hurtig eller langsom.
Hvis begge disse værktøjer fortæller dig, at din side loader langsomt, bør du gøre noget aktivt for at speede loadhastigheden op.
Begge værktøjer kommer med forbedringsforslag. De fleste forslag vil kræve, at du får hjælp af en udvikler eller selv besidder udviklerkompetencer, da forbedringerne ofte handler om at skrive koden bedre og mere effektiv.
Vær opmærksom på, at dine landingssider ikke loader lige hurtigt. Test meget gerne flere forskellige landingssider, så du kan få vished om, hvorvidt samtlige sider loader hurtigt eller langsomt.
Tak til avXperten
Ovenstående artikel er udarbejdet i samarbejde med avXperten. Vi takker mange gange for hjælpen!
Hvis du ikke kender avXperten, kan vi fortælle, at der er tale om en af Danmarks største forhandlere af av-udstyr. Hos avXperten finder du alt fra HDMI-kabler til pladespillere.