De To Bedste Gratis Værktøjer Til Søgeordsanalyse
For mange er hjørnestenen i deres SEO-arbejde en grundig søgeordsanalyse. I dette indlæg nævner vi de to bedste gratis værktøjer til at lave en søgeordsanalyse, og så forklarer vi, hvorfor man ikke bør drage forhastede konklusioner på vegne af data fra søgeordsanalyseværktøjer.
Rigtig mange mener, at godt SEO-arbejde tager afsæt i en god søgeordsanalyse. Med en søgeordsanalyse burde man nemlig kunne undgå at jagte gode placeringer på ord, der ikke er nogen søgninger på.
Dette er dog ikke helt tilfældet, og det skyldes, at nogle søgeordsanalyseværktøjer ikke er helt så pålidelige, som man kunne ønske.
I langt de fleste søgeordsanalyseværktøjer kan man se estimerede antal søgninger på alle søgeord, men disse estimater viser sig desværre sommetider at være helt skæve.
Derfor skal du passe på med at drage forhastede konklusioner på baggrund af de data, du får fra de forskellige værktøjer. Trods usikkerheden kan søgeordanalyser dog være guld værd, for ofte taler de sandt.
De to værktøjer, vi anbefaler
Google Keyword Planner
Google Keyword Planner er et gratis værktøj fra Google, som kan vise dig det estimerede antal søgninger for ethvert ord, du er nysgerrig på. Værktøjet er yderst brugervenligt og let at overskue.
Man skulle mene, at Google - om nogen - burde vide, hvor mange søgninger der er på de forskellige ord, men det hænder, at de tal, man får, er helt skæve og slet ikke har rod i virkeligheden-
Answer The Public
Folk stiller meget ofte spørgsmål til Google og Bing. Derfor kan man hente meget trafik ved at besvare hyppigt stillede spørgsmål.
Med Answer The Public kan du indsigt i, hvilke spørgsmål folk stiller Google. Man indtaster blot et givent ord, hvorefter værktøjet viser, hvilke spørgsmål, hvor dette ord indgår, som folk stiller Google.
Dette værktøjer er super smart, da du kan få indsigt i, hvilke spørgsmål du bør besvare i din niche.