Hvad Er Digital Disruption?
Hvis du nogensinde har læst økonomi, markedsføring eller lignende, eller blot set en tv-serie som “Silicon Valley”, så har du uden tvivl hørt om begrebet Digital Disruption. Digital Disruption er et vigtigt begreb, som alle i erhvervslivet bør kende til.
Hvad er Digital Disruption? Digital Disruption er et fænomen, når en branche undergår en komplet forandring som følge af digital udvikling, der ofte betyder et billigere, bedre, hurtigere og mere bekvemt produkt. En af de mest kendte eksempler på dette er, hvordan Netflix lavede et af historiens største disruptions på videomarkedet. En Digital Disruption vil ofte vende op og ned på, hvem der er markedsleder og markedsførende.
Gennem tiden er der sket en digital disruption i mange forskellige brancher. Du kender helt sikkert til den, der skete i videobranchen, da Netflix for alvor kom på banen. Dette gjorde blandt andet, at den tidligere markedsleder Blockbuster fik store problemer og måtte skrotte deres oprindelige forretningsmodel.
Et andet godt eksempel er Spotify, der gjorde det samme inden for musikbranchen. Inden Spotify lyttede størstedelen af verdens befolkning til musik gennem CD’er. I dag bliver der stort set ikke solgt nogle CD’er, da stort set alle i vesten streamer deres musik gennem Spotify og lignende tjenester.