Hvad Betyder Inkognito? Privat Browsing På Internettet
Vil du undgå, at din internet browser kan huske din aktivitet? Så kan du søge på internettet i det, der hedder inkognitotilstand. Det er dog ikke lige så sikkert, som mange måske tror, men dine cookies bliver ikke gemt på samme måde. Lær med om inkognito her.
Vi bliver ofte overrasket, når vi hører, at der er mange bekendte, der stadig ikke bruger privat tilstand, når de surfer på nettet. Det er faktisk de færreste, der egentlig gør det.
Hvad betyder inkognito? Løst oversat, så betyder inkognito, at man hemmeligholder sin identitet med et falsk navn. Det kan være svært at forstå, hvor mange digitale spor man efterlader på internettet, når man eksempelvis besøger diverse hjemmeside. Inkognito skjuler din søgehistorik og cookies.
Selvom du er i privat tilstand, som kaldes inkognito, når du søger med Google Chrome, så er din internethistorik stadig tilgængelig for både din internetudbyder og eventuelt din arbejdsplads. Bruger du den derhjemme, kan den dog skjule hvad du søger efter, hvis du deler din computer med andre i din husstand.
Sådan surfer du inkognito
Det er ganske simpelt at åbne et inkognito vindue i Chrome. Du højreklikker enten på dit browser ikon, og så trykker du på Nyt inkognito-vindue.
Hvis du allerede har et normalt vindue åben, kan du klikke på den lille menu øverst i højre hjørne, hvor du kan klikke på samme mulighed.
Har du et Chrome-vindue åben, og vil bruge dit tastatur til at åbne et nyt inkognito-vindue, så kan du trykke på Ctrl + Shift + N
På denne måde åbner du også et vindue i privat tilstand.
Du kan både søge inkognito i Chrome, Edge, Safari, FireFox etc. (Har du hørt om Brave?)
Der findes mange forskellige internet browsere, og det er ikke alle, der kalder det inkognito, men de giver dig mulighed for at surfe privat, så du ikke efterlader spor på nettet.
Når du surfer i inkognito tilstand er det primært din historik og dine cookies, der ikke bliver gemt. Det er derfor fra målrettede reklamer, dine private oplysninger og historik du skjuler, men du er ikke beskyttet fra hjemmesider der ikke er sikre.
Det kan derfor godt give en falsk tryghed, og din internetudbyder og eksempelvis din chef, kan stadig kigge med, hvadend du søger efter.
Nogle browsere er bedre til at blokere reklamer og holde dig skjult på internettet. Der findes en browser, der hedder Brave, som automatisk blokerer reklamer, men den har også en mere sikker søgemaskine integreret som hedder DuckDuckGo, samt du kan surfe med noget der hedder Tor, hvor du er endnu mere sikker i forhold til ikke at efterlade nogen spor og ip-adresse.
Vi håber, at du fik et overblik over, hvad det vil sige at surfe inkognito. Tak fordi du læste med og…
Tak for støtten
Vi vil gerne sende et tak til Zense Home, der via støtte har gjort udarbejdelsen af denne artikel til en mulighed. Zense Home hjælper private, institutioner og virksomheder med at få en smartere belysning i deres hjem. Læs eventuelt deres informative artikel om intelligent lys eller besøg deres hjemmeside, hvis du kunne tænke dig et smartere hjem